Hvordan kan jeg manuelt opdatere min Samsung Smart TV’s firmware?

VIGTIGT: OPDATERINGSPROCEDUREN AF DIT SAMSUNG TV KAN GENDANNE FJERNSYNETS STANDARDINDSTILLINGER.

Dine fjernsynskanaler og anden information slettes ikke, men vi anbefaler, at du husker de ændringer du har lavet på enheden, før du installerer opdateringen af firmware.

Manuel opdatering af din Samsung enhed gøres i to nemme trin:

  1. Download nyeste firmware fra Samsung hjemmesiden

Først skal du manuelt downloade den nyeste firmware version til din specifikke Samsung enhed fra Samsungs hjemmeside.  Du skal kende din Samsungmodel for at gøre dette.  Tryk på følgende link for hjælp til nummeret:

https://www.samsung.com/dk/support/#find-my-model-number/

Når du kender din enhedsmodel, tryk på følgende link for at finde den passende firmware version:

https://www.samsung.com/dk/support/

 

  1. Installer den nyeste firmware version på dit Samsung Smart TV

MEGET VIGTIGT: Filen fra Samsungs hjemmeside er en komprimeret .EXE fil, så du skal bruge en computer med Microsoft Windows operativsystem for at åbne filen.

  • Åben den komprimerede fil fra Samsung. Du spørges, hvor du vil pakke indholdet ud, og du skal vælge et USB drev (en hvilket som helst USB enhed med tilpas plads)
  • Tænd din Samsung enhed. Når filen er hentet og pakket helt ud på dit USB drev, skal den stikkes ind i din Samsung enhed i en tom USB port.  Det er vigtigt at du fjerner alle andre tilsluttede USB enheder.
  • Brug din fjernbetjening, gå til MENU, vælg “Support” og tryk “Software Opdatering”

Så vælger du “Via USB”, og følgende besked dukker op: “Scanner for USB...Det kan tage mere end et minut”.

 

Det er meget vigtigt, at du ikke slukker for din Samsung enhed eller tager USB stikket ud undervejs.

Vi har oplevet at nogle USB drev kan have problemer med at lade din Samsung enhed finde USB opdateringen.  I så fald, prøv en anden USB enhed.  Det er vores erfaring, at det virker at prøve andre med USB drev.

Når opdateringen er gennemført, slukker din Samsung enhed og tænder igen af sig selv. Nu er den nyeste firmware version installeret.

OBS: I nogle tilfælde, skal man gå igennem endnu et trin:

Tjek “Software Opgradering” sektionen på din Samsung enhed (tryk MENU på din fjernbetjening, vælg “Support/hjælp” og så “Software Opgradering”).  Hvis den “Alternative Software” knap er farvet hvid, tryk på den.  Du vil se en besked der siger “erstat XXXXX XXXXX versionen? Systemet genstarter efter det er erstattet”.  Tryk accepter, og systemet har nu den seneste firmware version.

 

Hvordan ved jeg hvilken firmware version, jeg har på mit Samsung Smart TV?

For at finde ud af hvilken version af firmware der er på din Samsung enhed, følg disse trin:

  1. Tænd din enhed.
  2. Tryk på MENU knappen på din fjernbetjening.
  3. Brug pil ned knappen på din fjernbetjening, scroll til den sidste, “support/hjælp” ved siden af “?”. 
  4. Brug pil ned knappen på fjernbetjeningen indtil du ser “Kontakt Samsung” knappen.
  5. I den sidste del af teksten, kan du finde følgende information:


Modelnummer (for eksempel, UE46C9000)

Software version (for eksempel, T-VAL9DEUC-2003.0)